tirsdag den 6. august 2013

Afslutningen på dette kapitel..

Hej igen. Jeg fik ikke afsluttet bloggen lige da jeg kom hjem, som jeg ellers havde regnet med. Der har været så meget stress på siden jeg stod af flyveren fra Las Vegas i Juni måned.. Jeg har stadig ikke rigtig vænnet mig til at være hjemme i Danmark igen, og jeg savner nærmest alt ved USA. Det er som om at jeg bare er vågnet op fra en drøm, og at jeg slet ikke har været afsted. Mit værelse var (selvfølgelig) fuldstændig som da jeg forlod det for et år siden, og familie og venner er stort set det samme. Jeg kan da godt mærke at folk har ændret sig lidt og sådan, men i det store billede er det meget det samme. Det har været rigtigt svært at komme ind i de gamle vaner igen, og hele miljøet i Danmark. I starten tror jeg at jeg brokkede mig lige lidt rigeligt også. Alting er dyre herover, det regner hele tiden, alle folk ligner hinanden, butikkerne har alt for korte åbningstider og alt det som McD har i USA, som de ikke har her i DK.. Jeg tror bare at det her er en del af oplevelsen, og det må jeg jo tage med. Mit USA ophold er ved at være et overstået kapitel i mit liv, og jeg skal til at tilpasse mig en ny hverdag her i DK. Allerede i næste uge starter jeg på Hasseris Gymnasium, så nu håber jeg bare på nogle gode år der.
Dette her bliver så mit sidste indlæg på bloggen, tak fordi I gad følge mig i løbet af mit fantastiske år! (:

tirsdag den 21. maj 2013

Reverse dance

Så blev det endelig tid til reverse. Det er nok den bedste dans jeg har været til, selvom vi ikke engang gik til selve dansen på skolen. Vi tog ud til nogle huler med glowstiks som lyser i mørke. Hulerne er fuldstændig sorte, og vi havde en hel del besvær med at klatre derned! Der er omkring 40 grader udenfor, og nede i de grotter er der super koldt i forhold til!
Min date og jeg havde også de fedeste matchene t-shirts, Party Animals! Det er meningen at pigen skal finde to mathene t-shirts, og så er det også hendes opgave at betale for hele daten. Så nu kan jeg forstå hvad drengene mener når de siger at dates er dyre! (;
Vi havde også vores eget lille foto shoot på vejen hjem fra St. George, det blev jo de cutest billeder ever.



Grand Canyon

Vi var i Grand Canyon i weekenden. Så jeg har løbet på ingen søvn de sidste mange dage, pga. reverse dagen før GC, og vi skulle køre til Las Vegas kl. 3 om morgenen.. Grand Canyon er så flot dog, det er så specielt. Det ligner ikke noget jeg har set før, og det var virklelig en oplevelse. Vi overnattede på et hotel på Route 66, som er den berømte vej som går hele vejen fra den ene ende af USA, og hele vejen over til den anden. Det er så mærkeligt at tænke på at det er det sidste trip med EF, og at mit år herover snart er slut. Jeg har kun 22 dage tilbage, og jeg har ærligt talt ikke lyst til at rejse væk herfra lige nu.. Self. savner jeg jer alle fra Danmark, og det svinger også meget med om jeg vil hjem, men jeg ved at jeg kommer til at savne mit liv herover en masse også..



onsdag den 15. maj 2013

VVHS TV

Jeg er med på skolens TV hver eneste uge, og jeg lovede for et par måneder siden at smide en video op... Videoen er i dette link http://tv.ccsd.net/watch?v=jJaF1RhN2EUT
Normalt ser vi det hver dag, hvor vi hr nyheder, Karla og jeg har en fashion segment (med nogle nyheder også), og vi reklamere for reverse i denne uge. Vi siger "pledgen" hver dag, og der er 30 sekunder af stilhed for soldater osv.. Ta et kig!


Eller den her video, spol til 3:30 minutter og se..
http://tv.ccsd.net/watch?v=O6ERJ3t6Iu9e

Reverse Dance!

Det er endeligt tid til REVERSE! En dans hvor det meste er gjort modsat. Dvs. at det er pigen som skal sørge for alt, finde en dreng at spørge og  betale for alt. Det er ikke en formel dans dog, og det bliver ikke noget med store kjoler. Alle par skal bare ha matchene t-sirts. Jeg spurgte mig date i sidste uge, på en ret sød måde synes jeg! Da vi begge gik til svøm, fandt jeg på a give ham en fiske bowle med guldfisk i, og på glasset står der så "Of all the fish in the "pool", will you go to reverse with me?". Jeg har så endelig fået mit svar idag, hvor han har lavet en lille note på dansk!! Dansen er på fredag, og det er et kaos med at planlægge. Vi er lige pt. 6 piger om at planlægge, og hver dag kommer der nogle til eller fra.. Ud over det, er der en masse drama med min date. Jeg har nemlig spurgt en freshman, som er den yngste klasse på skolen. Så det ville lidt svare til en 3 ger på gymnasiet ville spørge en 1 ger til en dans, og så bare gange med 10!! Så jeg oplever også lige noget rigtigt amerikansk high school drama! Der er en masse uskrevne regler om hvad man gør, for reglerne er helt anderledes for drenge, forskellige racer, hvor rige folk er osv osv.. Han er desuden mexicaner, så det gør det ikke nemmere. Men det skal nok blive sjovt alligevel, jeg glæder mig! Dagen efter har vi så Grand Canyon trip, så skal jeg endelig ud at se det! Og hvis jeg er heldig, dør jeg ikke inden. Det er allerede 40 grader udenfor, og det er så svært med dresscoden på skolen. Jeg må ikke have bare skuldre, nedringet tøj eller korte shorts på.. Det er blevet til at jeg er blevet dresscoded for forkert tøj to gange i løbet af de sidste to uger, og de er strikse! Det bliver skønt at komme til Danmark igen og kunne gøre hvad jeg vil. Vi ses om 27 dage DK!

søndag den 5. maj 2013

Fødselsdag

Det har jo også lige været min fødselsdag, endelig 17 år! Fødselsdage er meget mere nedtonet i min familie herover, men mine venner i skolen fik alligevel fejret mig! Min søde veninde havde købt en kæmpe cupcake i min første klasse, og efter frokost fik jeg alle ballonerne. Udover det fik jeg kort og andet slik fra vennerne. Og så er det meningen at du skal gå rundt med det hele dagen i skolen, og vise at du har fødselsdag! Selvom jeg er rigtig glad for alt herover, savner jeg stadig alle mine venner og familie i Danmark! I er virkelig savnet, og tusind tak for de breve og gaver I har sendt. Især Anne og min lillesøster har været rigtig søde, tak for brevene I skrev! Også til alle andre som har tænkt og skrevet til mig idag. Der er nu kun 38 dage tilbage af mit år, som virkelig har været super. Men jeg savner jer, og I i Danmark vil altid være nummer 1!



Prom i Moapa

Så har jeg været til prom igen! Denne gang dog ikke på min skole, men på Moapa High School, som er en Vally væk. Vi var næsten kun udvekslings studenter i min gruppe, og jeg gik selv med en dansker. Jeg planlagde det meste af det hele, og det var godt nok en stor opgave! Men det var en oplevelse, selvom vores Day date før prom ikke gik helt som planlagt. Vi endte med at tage til Little Jamaica, som er et sted nede ved floden. Super god dag egentligt, og nu kommer jeg også snart hjem!